
04/07 - 15:55 | Peter og Kristina Stokkebroe ser ikke meget til hjemmet i Århus. Det er nu over et år siden, at Danmarks førende par i sportsdans gik over i de professionelles rækker, og siden har parret intensiveret...
Peter og Kristina Stokkebroe ser ikke meget til hjemmet i Århus. Det er nu over et år siden, at Danmarks førende par i sportsdans gik over i de professionelles rækker, og siden har parret intensiveret rejseaktiviteterne rundt til alle verdens hjørner.
- Vi er ikke i landet mere end 14 dage ad gangen. Vi har haft 200 rejsedage på et år, og når vi har været et sted en dag, er vi rejst et nyt sted hen. Det er meget stressende, fortæller de to sportsdansere til sport8000.dk.
Netop nu er Kristina og Peter Stokkebroe hjemme for at holde en uges ferie, men ellers må Kristinas forældre, der netop er flyttet til Århus, sørge for at vande parrets blomster. Èn af de praktiske ting, parret slipper for at tænke på under de mange rejser.
- Når vi rejser væk, er der ikke nogen opgaver. Alle praktiske ting derhjemme forsvinder, når vi sætter os i flyveren. Det er en befrielse, forklarer parret, som på rekordtid har kæmpet sig helt op i toppen af det professionelle dansehierarki.
Sport8000 bringer et stort interview med parret søndag, hvor Peter og Kristina også afslører, at de allerede nu har planer for, hvornår de indstiller karrieren.
Sportschef i Århus GF, Claus Blem, regner med mere end 3000 tilskuere til onsdagens håndboldligakamp...
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.
Kommentér
Du skal være logget ind for at kommentere.
Hvis du ikke har en bruger, kan du oprette en gratis.