
29/06 - 14:55 | Århus Elite Floorball har fået nye legekammerater. Og det er ikke bare en flok små drenge fra den nærmeste skolegård. Århusianerne har søsat et samarbejde med Warberg IC, der er rangeret som verdens...
Århus Elite Floorball har fået nye legekammerater. Og det er ikke bare en flok små drenge fra den nærmeste skolegård. Århusianerne har søsat et samarbejde med Warberg IC, der er rangeret som verdens bedste floorball-mandskab.
Onsdag 25. juni mødte Århus Elite Floorball de svenske mestre i en opvisningskamp på kajen i Grenaa. Det er Stena Line, der hen over sommeren stiller en floorball-bane til rådighed for de interesserede. Onsdag mødtes tre spillere fra hvert af de to hold for at give tilskuerne en smag på, hvad floorball på højeste niveau er.
- Arrangementet gik rigtigt godt. Selve kampen var jo bare en lille minikamp i hyggelig atmosfære, som vi efter en tæt kamp tabte 1-3. Men det er jo en helt anden sport, når det er på halv bane, asfalt og små mål, forklarer sportschef Jens Ørhøj efterfølgende.
Selve opvisningskampen var dog ikke hovedårsagen til, at de århusianske spillere tog et smut til Grenaa. Sportschefen ser store muligheder i et fremtidigt samarbejde med den svenske storklub, der holder til blot en sejltur fra østjylland.
- Den vigtigste vinkel i arrangementet er, at der ligger store muligheder i et samarbejde med Stena Line og Warberg IC for os. WIC er svensk mester og verdens højest rangerende klub nu, og der ud over er de den stærkeste klub på tilskuersiden og markedsføringsdelen, så vi ser spændende muligheder på tværs af Kattegat. WIC havde heldigvis samme interesse for os, så det kommer vi til at udvikle de kommende år. Inden sæsonstart rejser vi med holdet på træningslejr ved Warberg, og der er det planen, at jeg tager endnu et møde med Warberg IC’s ledelse, hvor vi kan afdække de gensidige muligheder i et samarbejde yderligere, siger Ørhøj.
Århus Elite Floorball er kommet godt med på tilskuerfronten. I sidste sæson havde holdet i gennemsnit 250 tilskuere.
Århus GF-sportschef, Claus Blem, er godt tilfreds med de spillere, der blev tilknyttet truppen på...
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.
Kommentér
Du skal være logget ind for at kommentere.
Hvis du ikke har en bruger, kan du oprette en gratis.