
29/11 - 15:48 | Peter og Kristina Stokkebroe skal lørdag aften på gulvet ved VM i Latin i Innsbruck. Det er første gang i deres tid som professionelle.
Kristina Juel Stokkebroe og Peter Stokkebroe har forberedt sig intens i flere uger, og lørdag aften bliver det så alvor for sportsdanserne fra Århus Elite Dans.
- Vi har brugt tiden siden vores sidste store opgave, The International midt i oktober, til at arbejde på udtrykket og outputtet i vores dans, så vi – forhåbentlig – nu opfattes som værende mere åbne og indbydende i vores udstråling på dansegulvet. Vi er jo ofte, også til The International, blevet rost for at være et af de allerbedste par i feltet på det tekniske niveau, men har i perioder af vores dansemæssige udvikling haft udfordringer med at ”sælge varen” godt nok til både dommere og publikum – nok fordi vi fokuserer så meget på perfektionen i de tekniske detaljer, siger Peter Stokkebroe.
Hans partner kan tilføje, at det århusianske par ser frem til at vise sig for publikum.
- Vi er tændte og topmotiverede og brænder for at vise ”hele verden” at vi bestemt også magter denne facet af dansen, lyder det fra Kristina Juel Stokkebroe.
Målsætningen er en plads i finalen blandt de seks bedste par. De forsvarende europamestre, polakkerne Michal Malitowski & Joanna Leunis, er storfavoritter til at sikre sig deres første VM-titel.
Sportschef i Århus GF, Claus Blem, regner med mere end 3000 tilskuere til onsdagens håndboldligakamp...
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.
Kommentér
Du skal være logget ind for at kommentere.
Hvis du ikke har en bruger, kan du oprette en gratis.