
23/11 - 20:33 | To lange cubanere fra Pallamano Conversano imponerede tilskuere og Århus GF-cheftræner Erik Veje Rasmussen, da århusianerne gik videre i EHF Cup.
Rafael Da Costa Capote og Guillermo Corzo Gomez. Måske ikke lige de to navne, der ringer de højeste klokker hos det århusianske håndboldpublikum. Søndag eftermiddag gjorde de opmærksom på deres eksistens, da Pallamano Conversano vandt 26-23 over Århus GF i Arena. De to cubanere stod for halvdelen af det italienske holds scoringer.
- Det var et godt hold, vi var oppe imod. Især de to cubanere var gode, sagde Århus GF-træner Erik Veje Rasmussen efter kampen.
Flere af det italienske holds spillere virkede til at have taktiske mangler, men Veje mener ikke, de to cubanere ville have svært ved at begå sig i den danske liga.
- De ville klare sig fint. De kan spille håndbold. De spiller stregen, de lægger pres, de er dynamiske. Jeg kan ikke se forskel på dem og vores spillere, roste træneren.
Trods nederlaget var der også pæne ord fra Veje til Mads Lind og Ronnie Vilstrup i forsvaret samt 38-årige Dimitri Kuzelev, der fik prædikatet topprofessionel.
Steffen Rasmussen frygter ikke FCK ligeså meget, som han gjorde for et par år siden. Han mener ikke...
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.
Kommentér
Du skal være logget ind for at kommentere.
Hvis du ikke har en bruger, kan du oprette en gratis.